Heldig kartoffel

Pyha! Hvor heldig kan man være?! På vej ned i kælderen efter min cykel opdager jeg, at jeg har glemt min cykel foran Café Septième på Broadway - i mandags! Jeg løber derop, og utroligt nok - den er der endnu! Glad hopper jeg på cyklen og cykler de par blokke hen til Prosthetics Outreach Foundation, hvor jeg har et møde kl. 10.

50 minutter efter står jeg på fortovet igen, men denne gang er cyklen væk. Jeg kigger mig lidt omkring, den er ikke at se i nærheden. Så går jeg lidt ned ad gaden og ser en bus stoppe ved busstoppestedet ca 100 m fremme. En mand bakser med at få, hvad der ser ud til at være en låst cykel op på bussens cykelstativ foran bussen. Jeg føler mig heldig, så jeg løber hen foran bussen for at se, om det mon er min cykel, den gavtyv er ved at læsse på bussen. Og ganske rigtigt: DET ER MIN CYKEL! Jeg griber fat om styret og næsten råber: Det er min cykel. Jeg har nøglen til den lås, det har du ikke!"

Manden opgav hurtigt sin historie ("Jeg har betalt én $50 for den, så giv mig $50), og gik, så jeg kunne tage min cykel. Jeg løftede den af busstativet, stillede den på fortovet og låste den tilfreds op, mens jeg vinkede til buschaufføren. Jeg rystede lidt, da jeg trak afsted med cyklen (kæden var røget af, men pyt), det gør jeg hver gang, jeg er sluppet vel ud af et tyveriforsøg.

For ikke at presse mit held yderligere, stoppede jeg hos cykelhandleren, hvor jeg fik strammet min lås og købte en Amsterdamsikker stiv hængelås - bare for en sikkerheds skyld.

Må heldet smile til alle gode mennesker på denne solskinsweekend!